Forventninger til forældre

Her kan du læse lidt om de ting vi regner med I som forældre tager jer af.

Vi forventer:

  • at I viser interesse for barnets dag, barnets kammarater og hverdagen i børnehaven
  • at I støtter op om, at barnet i højest muligt omfang udvikles til at blive selvhjulpen
  • at I hver dag ved aflevering og afhentning får sagt "goddag og farvel" til en voksen tilknyttet barnets stue. Dog er der i ydertidspunkterne nødvendigvis ikke en fra stuen tilstede
  • at I informerer os om, hvis der opstår specielle vilkår omkring jeres barn (fx sygdom, skilsmisse, sorg eller andet som måske påvirker barnet)
  • at I hver dag får hjulpet barnet med at få ryddet op i garderoben (tage tegninger og andet kreativt med hjem, har styr på vådt overtøj, sko og støvler, indesko på plads i barnets garderobe, at barnet har rigtligt med skiftetøj i tasken og får tømt rummet hver dag for sten, pinde, sneglehuse osv. osv). Fredag tømmes barnets garderobe helt af hensyn til rengøring
  • at I har forståelse for, at vi ikke bruger tid på at finde bortkommen tøj eller legetøj
  • at I selv kontakter børnehaven om evt. aktiviteter på stuen, hvis barnet har haft fridage eller har været syg
  • at I ser vigtigheden af, at I får skrevet tydeligt navn i ALT barnets overtøj, sko/støvler, regntøj, madkasser og eftermiddagsmadsposer
  • at I hver dag ajourfører jer med opslag og kalenderen til næste dag
  • at I sørger for, at barnet får ryddet noget op, inden I går hjem
  • at I kontakter os, hvis noget giver anledning til ris eller ros i forhold til vores hverdag.

Kontakt

Børnehaven Skipper Clement
Skipper Clement Vej 25
9440 Aabybro
Tlf.: 72 57 84 70

Afdelingsleder
Bitten Pedersen
bpe@jammerbugt.dk

Overordnet dagtilbudsleder
Karen-Marie Corneliussen
kmc@jammerbugt.dk